"Al den Veemod og Smerte"

written by


« Reload image

Al den Veemod og Smerte, 
Al det Liv og den Lyst, 
Der klinger i dit Hjerte, 
Gjensvares fra mit Bryst. 
 
Som Blomsterstøvet føres 
Af Sommerens milde Vind, 
At Elskovstanker røres 
I Liliens Jomfrusind; 
 
Som Blomsterstøvet ulmer, 
Nedsænkt i Rosens Barm, 
At Knoppen kraftigt svulmer 
Og blusser rød og varm, — 
 
Saa til mit Indre trænge 
Dit Hjertes Sange smukt, 
Og Klangen i mine Strænge 
Er kun din Stemmes Frugt! 

© Christian Winther