Vandrer-Liv

Gaardhunden gjøer — dens Tænder ere saa skarpe. 
En Qvinde træder i Forstuen ind, 
Ak, Armod sidder paa Kjole og Kind, 
Hun synger og spiller paa Harpe. 
 
En ussel Hest bag Gjærdet søger sit Foder; 
Hist holder Vognen med Dyne og Skuur, 
Der sidder Manden i Guds Natur 
Med Barnet, som skriger paa Moder. 
 
Han kysser lidt og kniber til Forandring; 
Snart kommer Qvinden med Penge og Brød, 
Saa dier hun Barnet paa sit Skjød, 
Mens Manden bereder til Vandring.