Da jeg fik dem
Skiønne, kielne Roser! visner ikke!
Blomstrer trygge her hos eders Ven!
Eders spæde Torne frit ham stikke,
Eders Duft helbreder ham igien!
Eders kielne Spyd omsonst ham true;
Gierne lider han, hvad Amor leed,
For i eders Purpursmil at skue
Billedet paa skiøn Uskyldighed.
Skiønne, kielne Roser! visner ikke!
Dufter indtil Dagens Ende sødt!
Dufter end i Nattens Øieblikke,
Naar Naturens sidste Smil er dødt!
Solen atter frem i Morgen iler,
Og opvarmer mildt den kolde Luft;
Naar dens første Blik til Jorden smiler,
Lad det vække mig i eders Duft!
